
Mere end 60 procent af danskerne siger nej til at spise genmodificerede fødevarer. - Det viser de kommercielle fordele i GMO-fri fødevarer, lyder det fra Økologisk Landsforening.Foto: Colourbox
GMO-afgrøder defineres af EU som organismer, hvis gener er
krydset...
60,1 procent af danskerne siger nej til at spise genmodificeret
grønt, 21,8 procent siger ja, mens 18,1 svarer 'ved ikke'. Det
viser en ny meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget
Fødevarer.
Hos Økologisk Landsforening tolkes resultatet som et tydeligt
signal til landbruget om, at forbrugerne ikke vil have
genmodificerede fødevarer.
- Undersøgelsen viser, at der er kommercielle fordele i GMO-fri
fødevarer. De købedygtige forbrugere, som danske landmænd kan leve
af at producere til, ønsker fødevarer uden GMO, og Danmark kan kun
leve af at satse på kvalitetsproduktion, og det indebærer også en
mere naturlig produktion, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk
Landsforening.
Lyt til forbrugerne
Hos regeringen har der gennem længere tid været en positiv
holdning til GMO og muligheden for at dyrke sådanne afgrøder på
danske marker.
- Regeringens politik afspejler slet ikke den samme forsigtighed
i forhold til gensplejsede afgrøder, og jeg synes at både
landbruget og politikerne burde lytte til og respektere
forbrugernes skepsis, siger Paul Holmbeck til Altinget
Fødevarer.
Alle mangler viden
Blandt regeringspartierne er der en udbredt holdning til, at
forbrugernes skepsis skyldes manglende viden om GMO. Og
fødevareministeren har tidligere udtalt, at det er en
kommunikationsopgave for politikerne, at oplyse forbrugerne om
fordelene ved gensplejsning.
Hos Økologisk Landsforening understreger direktøren, at der
generelt mangler viden om konsekvenserne ved GMO - også i
forskerverdenen.
- Det er ikke fordi forbrugerne er uvidende, at de viser en sund
skepsis over for noget så unaturligt som gensplejsning af
fødevarer. Det er en almen forsigtighed, når ingen kender de
sundhedsmæssige konsekvenser. Forbrugerne har efterhånden lært, at
ting som pesticider og tilsætningsstoffer mv. introduceres tidligt,
mens forskning i risikoen for vores sundhed halter langt bagefter.
Det er ikke forbrugernes højeste ambition at blive forsøgsdyr en
gang til, siger Paul Holmbeck og tilføjer:
- Så jeg vil mene, at det egentlig ikke er politikerne, der skal
gøre forbrugerne klogere, men forbrugerne, der skal gøre
politikerne klogere, fordi de viser en forsigtighed, hvor der er
mangel på viden.