Kan økologien beskyttes 100 prcent mod GMO via lovgivning. Nej, mener seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen. Foto: Morten Telling
GMO-afgrøder defineres af EU som organismer, hvis gener er
krydset...
Folketinget står over for at regulere reglerne for sameksistens
mellem genetisk modificerede afgrøder og ikke-modificerede
afgrøder. I den anledning har Bente Dahl fra R stillet
fødevareminister Henrik Høegh en række spørgsmål. Dem kommer vi
tilbage til, men først tager vi lige en GMO-rundtur i EU.
I oktober blev EU-Kommissionens nyeste
Eurobarometer-undersøgelse om bioteknologi offentliggjort. Borgere
i 32 EU lande er blevet spurgt om deres holdninger til forskellige
former for bioteknologi. Generelt er europæerne optimistiske over
for bioteknologi. 53% regner med, at bioteknologi vil få en positiv
effekt i fremtiden - men der er en undtagelse, nemlig genetisk
modificerede fødevarer.
Her er der stor skepsis: 61% (mod 57% i 2005) af EU-borgerne er
modstandere af GM-fødevarer, 23% er for; i Danmark er 60% imod.
Modstanden bunder i GM-fødevarers manglende nytte, en opfattelse af
at GM-fødevarer er en risiko for helbred, miljø og kommende
generationer, og en mening om at teknologien er fundamentalt
unaturlig.
GM-afgrøder ikke en sællert
Der ser altså ikke ud til, af GM-fødevarer lige nu er en sællert
til det europæiske eller danske marked, men det er økologi til
gengæld. Den økologiske markedsandel stiger fortsat både i Danmark
(ca. 7% i øjeblikket), i EU og på verdensplan. Det samme gælder for
Danmarks økologi-eksport. Det er regeringens vision at det
økologiske areal i Danmark fordobles i løbet af de næste ti år.
For at bruge 'Landbrug og Fødevarer's egen beskrivelse er
"økologien landbrugets stærkeste bæredygtigheds- og
merværdikoncept, hvor der er stor troværdighed omkring produkterne,
og hvor der tages størst mulig hensyn til miljø, natur og
dyrevelfærd".
Men den troværdighed som økologien har, må ikke sættes over styr
af GMO-iblanding. Så løber forbrugerne væk, og det koster Danmark
eksportandele. Der er kompensationsregler for økologiske landmænd,
der bliver udsat for GMO-iblanding over 0,9%, men kompensationen
omfatter ikke en mistet troværdighed til økologiske produkter, en
troværdighed som opgjort i kroner og ører vil være "peanuts" i
sammenligning med den udbetale kompensation. Og grænsen for den
troværdighed kan meget vel ligge under 0,9% GMO-iblanding.
Høegh glider af
Og så tilbage til Bente Dahls spørgsmål til Henrik Høegh.
Fødevareministeren glider elegant af på de fleste spørgsmål om
sameksistens, ved at henvise til den igangværende faglige
udredning, der skal danne baggrund for en genforhandling af
sameksistensreglerne. Så er de spørgsmål parkeret, og eksperterne
kan komme på banen; jeg er selv en af dem.
Og jeg er ikke uenig i, at revision af sameksistensreglerne,
skal basers på en faglig udredning, men den er ingen garanti.
Afstande mellem marker og andre midler til at begrænse
GMO-iblanding bygger på matematiske modeller med mange antagelser
og på værdier fra små, kortvarige forsøg. Modellerne er en
simplificering af komplicerede samspil i naturen, og de giver viden
om de mest sandsynlige hændelser, men det er alt! De kan ikke
garantere, at økologiske produkter friholdes for GMO-iblanding.
Fagligheden har altså sin begrænsning, og det skal
fødevareministeren både turde sige åbent til forbrugerne og
økologerne, og turde agere på i stedet for at dække sig bag
forskerne.
GM-afgrøder skal tilgodese klima i
produktionen
Skal vi dyrke GM-afgrøder i Danmark, og dermed udsætte den
økologiske produktion for GMO-iblanding, bør GM-afgrøderne i meget
høj grad tilgodese klima og bæredygtighed i produktionen, for her
er en stor udfordring. Lige nu ser jeg ingen GM-afgrøder til dansk
landbrug, der kan leve op til dette. Når vi nu satser på at udfase
ukrudtsmidlerne, er de herbicidresistente afgrøder "svært
fordøjelige", og mere interessante egenskaber lader vente på sig.
Fytase-byg til svinefoder er langt fra en realitet, og vil kun give
få procent bedre udnyttelse af fosforet. Heller ikke
allergi-venlige æbler er særligt nødvendige.
Med mindre vi får national selvbestemmelse på GMO-området, kan
vi tvinges til at acceptere, at EU-godkendte GM afgrøder må dyrkes
i Danmark. Derfor skal vi ved stramme sameksistensregler formindske
risikoen for, at økologien lider skade på renommé og økonomi. Jeg
tror ikke på visionen om, at alt landbrug kan omlægges til økologi,
men jeg mener, der skal være plads til et økologisk jordbrug uden
GM; et jordbrug som honorerer de krav, som flere og flere
forbrugere her og på vores eksportmarkeder lægger vægt på. De
investeringer der er gjort på økologiområdet, er det tid at høste.
Se det er der økonomi og stemmer i! Hvad satser du på, Henrik
Høegh? For at satse på både GMO og økologi uden GMO er nok ikke en
mulighed i længden.