Annonce

Gmo-skepsis i Folketingets Fødevareudvalg

24. marts 2011 

af: Joachim Plaetner KjeldsenSend mail

Folketingets Fødevareudvalg holdt i går en lukket høring om gmo. Bl.a. med oplæg af formanden for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, der var indkaldt til at tale om økologernes bekymringer om sameksistens og om værdien af gmo-fri markdrift i DK.

Er du beskyttet mod GMO?
Folketingets Fødevareudvalg holdt i går en lukket høring om gmo. Bl.a. med oplæg af formanden for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Foto: Morten Telling

Print

Bliv medlem nu

forside_Ø17

Klik og læs seneste nummer.


Bliv medlem:

  • Få Den Økologiske Bagebog

 

Kontingent: 330,- kr. for 2012

 

Bliv medlem orange

Gensplejsning
Globus og ledning

GMO-afgrøder defineres af EU som organismer, hvis gener er krydset...

Fødevareministerens eksperthøringen om gmo i efteråret blev fra flere sider kritisere for ikke at belyse tilstrækkeligt mange aspekter omkring gmo-dyrkning i Danmark. Derfor afholdt Folketingets Fødevareudvalg en ny lukket høring om gmo i går. Her blev blandt andet spørgsmålet om værdien af et helt gmo-frit dansk landbrug debateret.

 

- Et fravalg af gmo-dyrkning i Danmark og branding af Danmark som gmo-frit fødevareproducerende land vil indebære et større økonomisk potentiale for både økologiske og konventionelle danske landmænd. Det var en af de pointer, jeg argumenterede for ved høringen i går, siger Anders Lund, økologisk planteavler og formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

 

Et andet budskab udvalgsformanden havde med til politikerne var omkring sameksistensreglerne.

 

- Sameksistens er kun teoretisk muligt, men holder ikke i praksis. Gmo-dyrkning på danske marker undergraver pga. overvejende risiko for gmo-forurening udviklingsmulighederne for de økologiske og konventionelle landmænd, der ikke vil dyrke gmo. Det vil også fordyre de gmo-fri produkter, økologiske som konventionelle på grund af udgifter til at undgå forurening, siger Anders Lund, der undrer sig over, at Venstre ikke var repræsenteret på mødet.

 

Ud over Anders Lund var konventionel landmand Lars Hedermann Pedersen samt seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen, DTU, og lektor Mickey Gjerris, Københavns Universitet indkaldt som oplægsholdere.

 

DF: Ingen gmo-raps i Danmark

Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, René Christensen (DF) er godt tilfreds med gårsdagens høring og er optaget af sameksistensreglerne.

 

- Det var godt at få tingene ned på et praktisk og jordnært plan, som også var formålet med høringen. Jeg blev bekræftet i, at der er nogle ting omkring sameksistens og kompensation, som vi skal have undersøgt til bunds. Hvordan styrer man det eksempelvis ifht. rengøring af maskiner hos maskinstationer, og hvordan kompenserer man, hvis en gmo-fri landmands marker eller afgrøder bliver forurenet med gmo, siger René Christensen.

 

Han er samtidig blevet overbevist om, at gm-raps ikke skal sås på dansk jord.

 

- Jeg ser ikke, at det er muligt at dyrke gm-raps i Danmark. Spredningen i naturen er umulig at styre, og det ville reelt føre til umuliggørelse af økologisk og gmo-fri, konventionel rapsproduktion i løbet af få år. Så jeg kan godt forestille mig et dansk forbud mod gm-raps, og så kan EU komme med hvad de vil, siger René Christensen, og hentyder dermed til, at EU endnu ikke har besluttet at give medlemsstaterne selvbestemmelse på gmo-området.

 

S: Tyske regler er de facto gmo-forbud

Hos Socialdemokraterne er forbrugerordfører Benny Engelbrecht især optaget af erstatningsspørgsmålet og bevisbyrden ved forurening med gmo. Han foretrækker en model, hvor forurener betaler.

 

- Jeg bliver mere og mere overbevist om, at vi i Danmark bør skele til Tyskland, og den lovgivning de har. I Praksis vender de bevisbyrden om, så det er gmo-dyrkeren der i tilfælde af forurening skal kunne bevise, at forureningen ikke stammer fra ham. I Danmark er det den forurenede, der skal bevise, hvor forureningen kommer fra, og en eventuel gmo-dyrker kan ikke holdes ansvarlig, hvis vedkommende har overholdt afstandskrav, siger Benny Engelbrecht.

 

Han ser den tyske model som en bagvej til et egentligt forbud mod gmo-dyrkning inden for de gældende EU-rammer.

 

- Den tyske model vil i Danmark de facto være et forbud mod gmo-dyrkning. Det er en måde, hvorpå man inden for EU's rammer kan beskytte landmænd mod at blive inficeret med gmo-materiale. Jeg har bedt om, at de tyske regler bliver undersøgt fra fødevareministeriets side. Vi skal have belyst de her spørgsmål til bunds, inden vi forhandler revisionen af sameksistensloven på plads, siger Benny Engelbrecht.

 

Oprindelig var det planen, at sameksistensloven skulle revideres inden udgangen af første kvartal, men det er nu udskudt i foreløbig to måneder.

 

- Det oplæg, der kom fra Fødevareministeriets side, var simpelthen ikke godt nok, så derfor har vi udskudt processen, så vi får tingene belyst ordentligt, siger Benny Engelbrecht.

 

RV: Danmark er for lille til gmo

De Radikales fødevareordfører Bente Dahl er efter høringen blevet bestyrket i sin holdning til gmo-dyrkning i Danmark.

 

- Jeg mener, at Danmark er for lille til gmo-dyrkning. Det vil blive meget vanskelligt, hvis ikke umuligt at sikre tilstrækkelige afstandskrav. Samtidig viste oplæg og debat på mødet i går, at når det kommer til dyrkning af gmo i Danmark, så er der ingen nytteværdi at få øje på, siger Bente Dahl.

 

På gårsdagens høring blev de etiske aspekter omkring gmo også behandlet efter ønske fra Fødevareudvalget.

 

- Det var godt at få nogle af de kritiske problemstillinger på bordet. Ikke mindst de etiske, som i mine øjne bestemt ikke taler til gmo'ernes fordel, siger BenteDahl, der også hæfter sig ved, at der ikke foregår systematisk risikoforskning i gmo.

 

I relation til sameksistens hælder hun også til den tyske model, som ud over placeringen af bevisbyrden også sikrer, at en forurenet landmand altid kan få erstatning uanset, om ansvaret kan placeres eller ej. Alle gmo-dyrkere betaler ind til en fond, som kan betale kompensation til forurenede landmænd.

 

Ingen af de ovenstående politikere tør give et bud på, om revisionen af sameksistensloven når at blive forhandlet på plads inden det forestående folketingsvalg.

 













Opret Kommentar



Fornavn


Efternavn


Email


Gentag Email


captha billede

Skriv viste ord

 

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsbrev blaa

 

Produktnyt

Friland grill

09. maj 2012Det er ved at være tiden at finde grillen frem og støve den af....

Annonce

 

Bliv medlem nu

ø18_forside_web_280px

 

 

 

  • Få Den Økologiske Bagebog

 

Kontingent: 330,- kr. for 2012

 

Kalender

Fra 23. maj. kl. 13.00 - Til 23. maj. kl. 16.00
Adresse:Foulumgaard (Aarhus Universitet), Hobro Landevej 17, 8830 Tjele
Kontaktperson:Inger BerthelsenSend mail
Tlf.87405453
Fra 05. jun. kl. 11.43 - Til 17. maj. kl. 11.43
Adresse:forskellige steder i landet

Tilmeld Nyhedsmail

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsbrev blaa

 

Annonce

 

Økoforum: Seneste indlæg

Byron  
Prisudvikling på økologiske fødevarer i DK - hjælp til hovedopgave

Kære læsere   Jeg er midt i min afsluttende opgave i forbindelse med studie og skriver om øk...

Af Byron , 17/05

Richard  

Af Richard, 10/05

britta  
Kan nogen hjælpe?

Kan nogen hjælpe: Jeg har en rigtig god ven - hendes 20-årige tvillingebror vil forfærdelig ...

Af britta, 07/05

Evald  
Kommissionen rusker op i konventionerne

I skrivende stund har jeg netop forladt Natur- og Landbrugskommissionens åbningskonference. ...

Af Evald, 03/05

Nina  
Farmer Family Learning Groups

 Hvad er Farmer Family Learning Groups? ‘Farmer Family Learning Group (FFLG) –konceptet’ b...

Af Nina, 29/04